2010-2019

2010’erne blev et årti præget af både markante organisatoriske forandringer, emotionelle farveller og nye spirer i form af klubdannelser og internationale arrangementer. Dansk rugby fortsatte sin rejse mod større professionalisering og forankring i både det nationale og internationale idrætslandskab.

Skift i toppen og organisatorisk udvikling
Efter 17 år som formand for Dansk Rugby Union valgte Ole Nielsen i 2013 at træde tilbage. I forbindelse med sin afgang modtog han DIF’s ærestegn – en sjælden hædersbevisning, som kun syv personer fra rugbyens verden har modtaget. Han blev efterfulgt af Klaus Veile, som sad på posten i to år, inden Jens Aage Skare Nielsen overtog formandskabet.

Herunder en oversigt over personer der tidligere har fået tildelt DIFs ærestegn.

2018 Christian Søe
2013 Ole Nielsen
2007 Palle Andersen
1998 Birgit Andersen
1997 Jørgen Larsen
1986 Erik Andersen
1976 HH Prins Georg (særindstilling)

I 2012 var Danmark vært for EM i Rugby Sevens, som blev afholdt på Odense Stadion. Her deltog nogle af Europas største rugby-nationer, og arrangementet blev en festlig manifestation af sportens fremgang i Danmark.

I 2018 tog DRU endnu et skridt i retning af professionalisering, da man valgte at overgå til Idrættens Kompetence Center (IKC) for at varetage en række administrative opgaver.

I 2012 blev Preben Rasmussen ansat som udviklingskonsulent. Han varetager stadig denne rolle i dag og arbejder fortsat med de samme kerneområder som sine forgængere: samarbejde med skoler, uddannelse af trænere og ledere samt organisering af turneringer – alt sammen sat i system for at sikre kontinuitet og udvikling i dansk rugby.

Farvel til pionerer
2010’erne blev også et årti, hvor dansk rugby sagde farvel til to markante profiler. I 2013 døde Bernard White, en legendarisk figur i dansk rugby og tidligere landstræner, der spillede en central rolle i at opbygge den landsholdskultur, der blev grundlaget for mange års udvikling. Bernard var kendt som underviser på trænerkurser på Fuglsøcentret og blev udnævnt som æresmedlem i Dansk Rugby Union i 1982.

I 2018 mistede dansk rugby endnu en af sine store skikkelser, da tidligere DRU-formand Erik Andersen gik bort. Han stod i spidsen for unionen i 26 år og var en af hovedarkitekterne bag mange af de strukturelle forbedringer, sporten gennemgik i hans embedsperiode. For at minde Erik Andersen stiftede DRU en mindefond, som blev opkaldet efter Erik Andersen.

Erik Andersen Fonden blev stiftet for at støtte op om gode klubaktiviteter, der kan være med til at fremme dansk ungdomsrugby. Fonden lever stadigvæk og det samme gør Eriks minde.

Landstrænernes æraer og udfordringer
Gennem 2010’erne kiggede man også tilbage på en lang række trænere, der havde sat deres præg på dansk rugby. Blandt dem var Alan Giles, som i 1994 overtog landstrænerposten fra Bernard White. Giles’ tid sluttede brat i 1995, da han nægtede at sende holdet på banen mod Georgien på grund af en frossen og farlig bane – en episode, der førte til hans fyring.

Herefter tog Douglas Langley, en anden englænder med baggrund i Aalborg Rugby Klub, over i 1996. Han fungerede både som landstræner og teknisk direktør og blev i stillingen helt frem til 2008, hvor han fik tilbudt job hos IRB (nu World Rugby) som Regional Development Manager – Europe.

Nye klubber og stærke fællesskaber
2010’erne bød på ny klubvækst og lokale ildsjæle:

Roskilde Vikings Rugby Klub blev grundlagt i 2010 af Kenneth Nielsen – oprindeligt under navnet Vor Frue Idrætsforening. Med hjælp fra DRU’s breddekonsulent John Aage Pedersen, blev klubbens første træning afviklet 22. august 2010. I 2019 blev klubben en selvstændig forening under sit nuværende navn. I hele ni år fungerede fire indkøbte flagstænger som klubbens målstænger.

Randers Rugby Klub blev grundlagt i 2011 af Barry Hodgkinson, der ejede en pub i byens centrum. Det var netop her, en gruppe engelsktalende rugbyentusiaster begyndte at mødes, og det blev startskuddet til klubbens oprettelse. Klubben blev hurtigt en realitet, men havde gennem årene udfordringer med at fastholde medlemmer og måtte til sidst lukke officielt i 2019.

En af klubbens mest markante profiler var dommeren Mike Hawkins. Han har indtil videre dømt hele 120 seniorkampe i Danmark og har desuden en imponerende international karriere. Blandt højdepunkterne er ni XV Rugby Europe-kampe samt flere finaler ved Sevens EM. Mike fungerer stadigvæk som DRUs dommer koordinator.

Gentofte Rugby Klub så dagens lys i 2016, grundlagt af et internationalt hold bestående af Barnaby Hampson, Suzanne Hampson, Herbert Mulipola, Philip McNeil og Rupert Brown. Klubben voksede hurtigt og blev Danmarks største børneklub med over 100 ungdomsspillere, månedlige kagesalg og et stærkt frivilligt fællesskab.

Dragør Rugby Klub blev grundlagt i 2014 af Jannik Elmegaard og Jens Aage Skare Nielsen, der henholdsvis indtog rollerne som næstformand og formand. Udgangspunktet var lysten til at give deres egne drenge – og deres venners børn – muligheden for at dyrke rugbysporten i lokalsamfundet. frem mod starten af COVID-19-pandemien var Dragør Rugby Klub blandt de største ungdomsklubber i Danmark – målt på antal aktive udøvere.

2010’erne blev et årti præget af både opbygning og afsked. Det var en periode, hvor strukturer blev styrket, nye klubber så dagens lys, og store personligheder forlod scenen. Men dansk rugby stod stadig stærkt – med rødder i det traditionsrige og blikket rettet mod fremtiden.

Det danske landshold spiller i dette årti 45 landskampe. Det kunne have været flere hvis ikke verden blev ramt af Coronapandami sidst i 2019. Herefter lukkede aktiviteterne ned.