Danmark XV

Kvindelandsholdet Danmark XV

Efter 20 år uden et selvstændigt dansk kvindelandshold i XV rugby blev 2024 et historisk år for dansk rugby. For første gang i to årtier samlede vi et dansk hold, som i november sejrede i en venskabskamp mod Norge. Det blev startskuddet til en ny æra, hvor ambitionen er at skabe flere og bedre muligheder for kvinder i rugby og på sigt deltage i officielle internationale turneringer.


Traditionelt har danske kvinder haft begrænsede muligheder for at spille XV rugby, men det ændrer vi nu. Efter flere års tæt samarbejde med Norge og Sverige kan vi i dag stolt præsentere et selvstændigt dansk kvindelandshold. Udviklingen kulminerede i efteråret 2025, hvor holdet spillede sin første officielle landskamp nogensinde på hjemmebane – en historisk begivenhed, der fandt sted på Christianshavn. 

Vores klare ambition er at etablere holdet i de europæiske turneringer inden for de kommende år.

Landstræner

Steve Hall

Backs Træner

Aoife Ryan

Backs Træner

Tara Horsnell

Forwards Træner

Gaspard Holsteins

Forwards Træner

Lucy Davies

Manager

Eva Olivia Harrit Nyberg 

Tak til vores sponsorer


En særlig tak går til Göteborg Rugbyförening, der har ydet uvurderlig støtte under opbygningen af kvindelandsholdet. Derudover skylder vi stor tak til Ocean.io, som har været holdets første sponsor. Deres støtte har gjort det muligt at give denne satsning en stærk begyndelse.

Ocean.io er hovedsponsor for WXV-landsholdet.


Vi søger flere sponsorer, der vil være med til at støtte udviklingen af XV kvindelandsholdet og dansk rugby. Hvis din virksomhed eller organisation ønsker at være en del af vores spændende rejse, kontakt os i dag for at høre mere om samarbejdsmulighederne.