1970-1979

Anerkendelse, initiativer og nye klubber- 1970-1979

1970’erne var et årti med markant vækst og styrkelse for dansk rugby – både organisatorisk og på græsrodsniveau. Dansk Rugby Union tog vigtige skridt mod anerkendelse og professionalisering, mens sporten bredte sig til nye byer og samlede flere engagerede ildsjæle.

DRU bliver en del af idrætsfællesskabet

Et afgørende gennembrud for dansk rugby fandt sted i 1971, da Dansk Rugby Union blev optaget i Dansk Idræts-Forbund (DIF).

Den nyvalgte formand, Erik Andersen, betragtede denne optagelse som en uundgåelig og nødvendig forudsætning for sportens videre udvikling og udbredelse i Danmark.

Vejen til medlemskabet havde været lang og krævet mange forberedende møder, forhandlinger og strategiske tiltag. Men indsatsen bar frugt – og optagelsen i DIF blev en reel milepæl. Den gav ikke alene rugbyen en formel anerkendelse i det danske idrætslandskab, men åbnede også døren til en række nye ressourcer, herunder økonomisk støtte.

Også internationalt tog DRU i 1971 et vigtigt skridt ind i det globale rugbyfællesskab, da unionen blev officielt medlem af FIRA-AER – det europæiske rugbyforbund, som i dag er kendt som Rugby Europe. Dette medlemskab markerede DRU's indtræden på den internationale scene og skabte muligheder for at deltage i internationale turneringer, udveksle erfaringer og udvikle sporten i takt med resten af Europa.

1971 blev dermed et skelsættende år, hvor Dansk Rugby Union både nationalt og internationalt cementerede sin position som en del af det organiserede idrætsfællesskab.

Erik Andersen var en stor drivkraft i denne periode. I 1974 tog han endnu et vigtigt initiativ og stiftede Nordisk Rugby Union (NRU), som senere udviklede sig til Skandinavisk Rugby Union. Dette nye samarbejdsorgan blev centralt for at styrke rugbyens netværk og niveau i hele Norden.

Nye klubber og spontane begyndelser
Flere nye klubber blev grundlagt i 1970’erne – ofte med udgangspunkt i tilfældige møder med sporten.

I 1972 tog sporten yderligere fart i Aalborg. Leo Pallesen stiftede Rugbyklubben Goliath, mens Heinrich Leth etablerede RK 72 i den modsatte ende af byen. Der var nu hele tre rugbyklubber i Aalborg – et vidnesbyrd om sportens stigende udbredelse. I 1975 blev Lynet og RK 72 slået sammen under navnet Rugbyklubben Lynet, og i 1991 blev også Goliath indlemmet i det nye fællesskab Aalborg Rugby Klub Lynet. Samlingen skete under pres fra Aalborg Kommune og viste sig senere at bremse udviklingen af ungdomsrugby lokalt – et klassisk eksempel på, hvordan centralisering ikke altid fremmer vækst.

Aarhus Rugby Klub, blev etableret i 1973, efter Jens Toyberg havde overværet en landskamp mellem Danmark og Sverige på Aarhus Stadion. Danmark vandt kampen 12-7, og begejstret over oplevelsen samlede Toyberg en gruppe interesserede, som mødtes og formede klubben i februar 1974.

En af de mest charmerende klubhistorier fra dette årti er grundlæggelsen af Frederiksberg Rugby Klub (FRK) i 1975. Det hele begyndte, da nogle drenge spillede amerikansk fodbold på en boldbane ved Nandrupsvej. Erik Andersen – stadig formand for DRU – kastede et par rugbybolde over hegnet og introducerede dem til den “rigtige” ovale bold. Den 21. maj 1975 blev klubben officielt stiftet og fejret med pølser og pomfritter hjemme hos Erik og Birgit Andersen. Erik fungerede både som formand for klub og union og som træner for det nye klubhold og landshold.

Erik Andersens kone Birgit var også en vigtig del af både FRK og DRU. I klubben fungerede hun i mange år som klubbens sekretær og samtidig var kun også formand for uniones kursusudvalg sammen med Anker Mikkelsen. De to havde blandt andet ansvaret for trænerkurser på Fuglsø centret på Djursland. Ligeledes var hun også med til at starte IF Comet op og sad i en årrække som klubbens formand, da Erik ikke kunne være formand for både union og en klub. Man kan med rette kalde familien Andersen en rigtig rugby familie og det blev ikke mindre af, at de opfostrede to rigtig dygtige rugbyspillere, Thomas og Jan Andersen er, den dag i dag, stadigvæk aktive i rugbyfamilen, Thomas som en del af bestyrelsen og Jan som U18 regional træner.

I 1975 blev også Rugbyklubben Klyngen etableret, men navnet blev hurtigt vurderet som uhensigtsmæssigt, da det har en særlig betydning i rugbyterminologi. Klubben ændrede derfor navn til IF Comet Rugbyafdeling, som blev en del af en bredere idrætsforening, der også husede basketball, gymnastik og dart. Selvom rugbydelen senere fusionerede med Hamlet for at overleve, lukkede klubben endeligt i 1998.

Landsholdet og rekorder
På landsholdet skrev Jørgen Larsen fra Rugbyklubben Speed sig ind i historiebøgerne, da han i maj 1975 blev den første spiller med 25 landskampe. En flot præstation, som blev behørigt fejret og som understregede hans betydning for dansk rugby gennem årtiet.

1970’erne blev et årti, hvor dansk rugby for alvor fandt sin struktur og stemme. Med organisatoriske landvindinger, et stigende antal klubber og sportslige højdepunkter blev grundlaget lagt for det næste kapitel i dansk rugbys historie.

Det danske landshold spiller i dette årti 20 landskampe. De fleste kampe taber vi, men formår dog at slå Sverige i Aarhus 12-7